I den nedlagte frimurer-loge på Frederiksberg Allé (også kaldet “Dragens Hule”), hvor CC har samlet alle sine aktiviteter, afholdes regelmæssigt eksklusive arrangementer, der også har karakter af “salon-aftener”, med spørgsmål fra salen til særligt indbudte eksperter.

På disse aftener diskuterer vi intet mindre end kærlighed/frihed/sandhed/ærlighed/yoga/den rette livsførelse/bevidsthed/relationer/sexualitet/ liv & død – samt af og til også misbrugsspørgsmålet.

Ved disse arrangementer serveres gerne lidt at drikke + snacks for at skabe en god stemning og bedre give mulighed for et andet indbygget formål, nemlig at mennesker rejser sig fra sofaen og Netflix, og kommer ud og lærer nye mennesker og tankerækker at kende.

Der holdes derudover også af og til foredrag af enten CC selv, eller særligt indbudte gæster.

Med tiden er det meningen at disse aktiviteter også vil kunne følges hjemmefra, via et streamet signal ud på nettet.

Hold øje med aktivitetskalenderen nederst på forsiden og Facebook-siden “Carl Christian Randow – Randow.life” for nyeste info.